Hej Friends.

Saa er turen ved at vaere slut. I ojeblikket holder vi solferie i verdens smukkeste by Rio de Janeiro, set og oplevet meget her. Ogsaa verdens mest beromte strand Copacabana, har vi rigelig benyttet, og studeret tonsvis af smaekre chokolade brune pigerballer.

Paa mandag slutter cirklen i New York, og onsdag aften gaar turen hjem af via Brusel. Torsdag eftermiddag d. 22-06 kl 10.55 ankommer vi til Billun med Maersk air fleigt nr. DM0254 fra Brussel. Hvis flyet fra Newark Continental Airline CO0060 ankommer rettidigt til Brussel, saa vi kan naa flyet til Danmark.

Og saa konklusionen paa vores livs tur, har den levet op til vores forventninger? Det kan vaere svaert at svare paa. Vi vidste ikke meget om dette kontinent da vi rejste ud. Det havde ikke skottet paa advarsler om, at rejse ud paa egen haand til dette vaeldige fremmede continent, hvor alene sproget ville vaere et problem. Det har vi isaer maerket her i Brasilien. Men vi har ikke fortrudt, og vi vil heller ikke fraraade andre at gore det, isaer ikke unge mennersker, her maa det vaere et must, men det kraever et godt fysisk helbred, og en god portion selvtillid. Her er det nemlig kun de staerkeste, der klarer sig.

Jungleloven er den herskende i store dele af Sydamerika, men venligheden og hjaelsomheden er ogsaa stor.

Vi har sendt mange rejsebeskrivelser hjem gennem vores nyhedsbreve. Det daekker naturligvis kun en brokdel af det, vi har skrevet i vores dagboger, heller ikke alt har vaeret egnet til at sende hjem. Vi har ikke villet forurolige vores kaere , nogen af oplevelserne har vaeret meget staerke, det er isaer dem vi ikke selv har planlagt, vi her taenker paa. Nogen af dem kommer her, vi kommer jo snart hjem nu.

Langfredag d. 21-04 vi var taget ind i den gamle by i Quito for at kikke paa et storslaaet paaskeoptog, noget som alle talte om , saa det maatte vi se. Lommetyvene var der ogsaa, det vidste vi ogsaa godt, men vi var en lille gruppe paa 4 Marie, Stine og os to, saa vi mente nok vi kunne holde oje med hinanden. Der skete noget som jeg maatte fotografere, og alle maatte se, Bente kom et ojeblik ud af gruppen, Tre kvinder omringede hende skubbede og masede, 5 sekunder efter var de vaek, der var snittet et hul i Bentes hojre lomme og taget ca. 100 kr.

Nojagtig en uge efter i Lima, fredag d. 28-4. Vi var kommet, lidt ved et uheld, ud i noget af det vaerste slum denne verden kan fremvise, det ligger i ovrig lige paa den modsatte side af floden hvor president paladset ligger, noget af det fornemmeste arkitektur denne verden kan fremvise. Men saadan er kontrasterne store overalt i Sydamerika.
Da vi gik over broen til den forkerte side af floden, troede vi, at vi kunne gaa langs floden til den naeste bro, der var ca. 2-300 m..
Men det viste sig at vaere en meget trafikeret vej uden fortov, og der var masser af mennersker, de fortsatte bare op i slummet, saa vi taenkte, kan de, kan vi vel ogsaa. Vi kom her ind i et omraade hvor vi hurtig fandt ud af, det var ikke for os, vi blev fulgt af blikke, som hvis blikke kunne draebe, var dette brev ikke blevet skrevet. Pludselig maekede jeg et haardt ryk i min venstre arm, og saa var mit ur vaek, jeg vendte mig naturligvis om, og saa roveren med mit ur smutte ned i flokken af skumle personer, vi skyndte os videre. Vi var godt klar over, det her var vores egen skyld, saa vi tog det egentlig kun som en oplevelse vi kunne laere af.

Vaerre var det ca. en mdr. senere mandag den 22-5, i Ciudad del Este en lille graense by i det sydlige Paraguay. Vi kom gaaende ganske fredelig med hinanden i haanden, paa aaben vej kl. 2 om eftermiddagen i udkanten af byen paa vej ned til en soe for at faa lidt fred og ro, ( Ciudad del Este er en meget livlig og meget larmende graense handelsby)
Pludselig bliver jeg taget saerdeles haardt i min venstre overarm, og bliver vredet rundt, og staar og kigger ind i et vaaben af een eller anden art, som roveren holder med sin venstre haand inde under blusen.
Roveren var en ung mand paa mellem 20 og 30, virkede meget profesionel, og var saerdeles truende, han raaber et eller andet, som vi nok ikke helt reagere paa, som han havde taenk sig, vi forstod det ganske enkelt ikke. Han dansede noget omkring, saa vi vidste ikke rigtig, hvor vi havde ham. Da der ikke rigtig sker noget, i hvert fald ikke i den fart han havde taenkt sig, og vi havde egentlig ikke saa travlt, vi haabede faktisk paa lidt hjaelp, idet der var andre mennersker og biler paa vejen. Saa stikker han pludselig haanden ned i min hojre lomme og snupper, hvad der er, ca. 150 kr. Han er aabenbart skuffet over der ikke er mere, og raaber op. Jeg havde baade min pas og andre vigtige papire paa mig + ca. 1200 kr. Men jeg lod som om han havde faaet det hele. Saa farede han over Bente, haanden i hendes hojre lomme. Det var jo kun den hojre haand han havde fri, idet han havde hans vaaben i den venstre. Her fik han fat i hendes pung, som inderholdt et tilsvarende belob + hendes visa kort og nogle noegler, Bente raabte op, og saa troede roveren heldigvis der var gevinst, saa han valgte at stikke af. Bente havde ogsaa sine papirer paa sig. Det har vi altid taet paa kroppen, dem fik han heller ikke.
Da han stak af var der nogle unge menersker der satte efter ham, jeg gjore ogsaa, men hvem har lyst til at fange een der er bevaebnet, uheldigvis var der ingen politi her, dem er der ellers mange af.

Den oplevelse kunne vi godt have undvaeret, og her var vi for forste gang for alvor ved at oveveje, at tage det forste fly tilbage til Danmark. Det er vi dog glad for vi ikke gjorde, saa havde det onde faaet lov at vinde over alt det gode.

Vi har rejst mange tusinde km. paa denne tur, som let kunne havde gaaet kloden rundt, mest med fly men ogsaa mange tusinde km. med bus, tog, lastbil, truk, taxi, baad og hvad man ellers kan lade sig fragte med, f.eks. en aesel. eller gaaben.
Vi har set alvorlige uheld, men kun een gaang selv vaeret taet paa, i hvertfald det vi ved, for vi har ogsaa sovet en del paa disse ture. Tirsdag d. 18-4 paa vej tilbage fra jungletur i bus. Ikke langt fra Quito ned af en bjergskraaning, fik vores bus problemer med bremserne. Heldigvis havde vi een af Sydamerikas bedste chaufforer ved styrepinden, saa vi kom sikkert ned, men vore hjaerter var kommet i betaekelig naerhed af tykkemekanismen.

Turen har bragt os fra Danmark via Brussel til New York, hvor vi fik en ufrivillig overnatning videre over Bogota i Colombia til Quito i Ecuador, som var vores base forste halvdel af turen. Videre til Lima i Peru, La Pas i Bolivia, Asuncion i Paraguay, Pouerto Iguazu i Argentina, Sao Paulo i Brasilien og Rio de Janeiro, hvor dette sidste brev bliver sendt fra.
Der foruden har vi besogt Galabagos oerne 1000 km. ude i Stillehavet. Vi har vaeret dybt inde i Amazon junglen. Vi har besogt det gamle Inka Imperium. Verdens storste vanddrevne kraftvaerk. Een af denne vaerdens storste og nok den smukkeste vandfald og saa til slut verdens mest beromte badestrand.
Imorgen loerdag tager vi til fodboldkamp paa verdens stoerste stadion for at se pokalfinalen mellem Brasiliens 2 bedste fodboldshold. Vi sender ogsaa lige en hilsen, naar vi kommer hjem. Der starter en ny tilvaerelse, hvor rigdom og status ikke har meget med hojde og hudfarve at gore. Hav det godt saa laege det har vi.

MKH. B&V

________________________________________________________________________ Get Your Private, Free E-mail from MSN Hotmail at http://www.hotmail.com m