Hej freinds.

Mandag den 20 mart ved daggry tog jeg paa vandretur fra Yungilla til Marquipucuna. Udrustningen: Rygsaek, 2 liter vand, en cola, en pakke kiks, madpakke og regntoj. Paaklaednigen: Varm toj og gummistovler, jeg blev fulgt af en guide med manchete og ovrig nodvendig udstyr. Der var sat 10 timer af til turen. Det blev en god tur, jeg vidste turen ville tage omkring 10 timer. Hvad jeg ikke vidste var at turen var ca. 40 km. (i gummistovler) og nogle steder i mudder til knaeene, andre steder krydsning af vandlob, og en enkelt flod med staerk strom. Havde jeg vist det var jeg maaske ikke taget afsted, og dog et eller andet sted i mig ligger nok trangen til at bevise, jeg ikke er nogen oldsag endnu. Men jeg gor det ikke igen,jeg har gennemfort, og det var anstrengelserne vaer. Vi gik ned fra 2850 m. til 1200 m. Fra en normal kold og fugtig dansk foraar. (Derfor det varme toj)til varm, fugtig tropisk regnskov, vi var heldig det regnede ikke den dag, hvilket paa denne aarstid er meget sjaeldent. Oplevelsen med dette klimaskifte er i sig selv en oplevelse. I begyndelsen var der vej at gaa paa, det var kedelig, derefter blev det til en sti, meget interessant, isaer historien ved denne sti. Stien har vaeret brugt i mange aar, ingen ved hvor mange, maaske flere tusinde. Den er flere steder slidt ned i en dybde af 4 til 6 m. naar den saa er blevet for dyb, har man startet en ny sti ved siden af, det ligner flere steder en hel motorvej system, bortset fra man skal selfofelig kikke godt efter, for de ikke brugte stier er selvfogelig helt eftergroet.

En anden spaendende del af historien i det vanskelige terran er, omraadet har aldrig vaeret overtaget af fremmede magter ved tvang. Det lykkeddes hverken inkaerne eller spaniolerne at traenge igennem med magt. Paa grund af de meget dybe og lange stier, man nodvendigvis skulle igennem kunne de davaerende indianer bare ligge i baghold. Saa ingen fjendtlige slap nogensinde levende igennem. Selvfogelig det den hvide mand dengang ikke kunne tage med magt, har han i dag tiltusket sig paa anden vis, saa her gaelder selvfolgelig i dag de samme love som alle andre steder i Equador, der hersker jungle loven nemlig ogsaa. Foruden den spaendende historie, var turen selvfolglig ogsaa interesant paa anden vis, simpelthend den spaendende natur i junglen, nogle steder med en fantastisk udsigt, andre steder mork, mork dyb, naesten ufremkommelig jungle, hvor mancheten flitig blev brugt.

Efter 9 timer naaede vi sikkert frem dodtrette. I denne uge har vi igen startet skole i Quito, men nu er det slut, nu starter rejsen for alvor, vi planlaegger, og vi glaeder os. De bedste hilsener fra Southamerica. ______________________________________________________

Get Your Private, Free Email at http://www.hotmail.com