Hola amigos.

Ikke fordi vi synes det gaar alt for godt med det spanske, vi har lige bestit ene undervisning de siste 3 uger. Vi er nok ved at vaere for gamle til indlaering. Til gengaeld skal vi vaere med til at starte en ny spansk skole aap paa Galapagos, Hvis alt gaar planmaesig, om 14 dage. Men ikke meget gaar planmaesig her. Bl.a har telefonforbindelsen oversoisk ikke virket de siste 14 dage. Men vi har det fint, og oplever stadig en masse.

Lordag var vi paa indianermarket her i byen, der kan kobes alt, mest ragelse, men der bliver handlet en masse, til ingen penge. Animal market lordag morgen, var en oplevelse, der var koer, grise, faar og hons, de var alle smaa og meget magre, lige som de indfodte indianere. En fuldvoksen so som skulle have grise vejede omkring 40 kg. En ikke fagmand ville tro det var hunde.

Sondag stod vi tidlig op, maalet var et vandfald, Cascada Peduche og en soe Largo del Pablo, vi naaede ogsaa det hele, men det blev en strabase tur, som ihvert fald Bente ikke tager paa igen. Vi steg tidlig om morgenen ombord i den lokale bus propfyldt af indianere, steg af bussen ved en sti op i bjergene, gik en lille times tid, kom til det omtalte vandfald, flot som forventet, men for at komme videre skulle vi over paa den anden side af floden, der var kun een vej, over 3 trestammer, som var lagt tvaers over, lige for foden af vandfaldet. Det tog en times tid at faa samlet mod til det, drivvaade over paa den anden side, var der stadig kun en vej op af bjergskraaningen, ved siden af faldet, der var flere muligheder, men naar man er kommet af sted unden kort tager man den vej man tror der er den nemmeste. Vi kom paa en klatretur, der visse steder, gik direkte lodret flere meter, naar du forst haenger der, ja saa er der stadig kun een vej, og det er fremad, det var nemlig umulig at kravle nedad. Vi kom op der var meget laegere end vi havde troet. Paa toppen spiste vi vores medbragte mad. Maette og veltilpasse, mente vi det var en smal sag at naa til den omtalte so, der var bare det, vi havde ingen kort, kun et kompas, stierne var ikke afmaerkede, saa vi kom paa en meget lang tur, igennem smaa indianer landsbyer, heldigvis saa de allesammen venligsindede ud. Sidst paa eftermidagen , naaede vi soen, traette torstige sultne og mogbeskidte. Ved soen var der en meget fint dollar resturant. Der vadede vi ind, vi syntes virkelig ikke det bedste var godt nok. Vi spiste en luksus middag og nod det, saa spekulerede vi selvfolgelig lidt over hvad det mon kostede, vi havde ikke alt for mange penge med, men chokket var behagelig, ca 35 kr. for os begge. Saa begynte vi at spekulere over hvordan vi kom tilbage, heldigvis gik der en lokal bus tilbage til Otavalo, det kostede en formue a 40 ore 0,40 kr. /pr.Person.

I aften skal vi ud at spise med resten af danskerne. I loerdags tog vi afsked med 5 og i den kommende weekend spredes vi for alle vinde. Det er naesten som at tage afsked med familien. 2 uger i Otavalo er nok, saa vi tager tilbage til Quito paa loerdag, en uge og saa forhaabentlig til Galapagos ugen efter. Vi sender vore indkoeb hjem i denne uge, saa er det spaendende om det naar til Danmark. Vi har sendt foerste hold billeder, saa vi holder vejret og trykker tommelfingre.

Adios BogV

______________________________________________________

Get Your Private, Free Email at http://www.hotmail.com